I Gigtforeningen arbejder vi for at skabe fællesskab, viden og indflydelse for mennesker, der lever med gigt.
Vores lokale kreds, Midtsjællandskredsen, består af en stærk lokalgruppe i Greve, som vi til Generalforsamlingen skal høre lidt om - og derudover af et par frivillige i Køge-området, som gerne sammen med andre vil skabe gode aktiviteter i området. Måske det kunne være dig?
Er du én af dem, der synes, det er spændende at:
• finde de bedste formidlere af gigtforskning og invitere dem ud og holde oplæg
• Være vært i en motionsaktivitet
• stå foran en forsamling og byde velkommen med et smil
eller er du mere typen, der er god til at:
• lave opslag på Facebook og Instagram
• holde styr på tilmeldinger via NemTilmeld
eller måske brænder du for at:
• tage dialogen med kommunen og kæmpe for den gigtpolitiske dagsorden?
Så kom og hør mere om mulighederne og mød de frivillige, der står klar til at arbejde sammen med dig. Derudover kommer du også til at høre lidt om Gigtforeningens øvrige arbejde i året der gik - og lidt om fremtiden.
Vi byder på smørrebrød og drikkevarer og glæder os meget til at se dig.
Praktisk
- Vi starter med spisning kl. 17.00-17.30
- Vi slutter senest kl. 19
- Der er elevator